Hvad Er Copenhill? Vi Har Undersøgt Nærmere
Har du hørt om Copenhill? Hvis ikke, har vi undersøgt lidt om Danmarks nye epicenter for alpin sport, klatring og hiking.
Lad dig ikke narre af navnet, som for nogle kan lyde lidt som metalfestivalen Copenhell. Nej, Copenhill er noget helt andet. Vi har tidligere skrevet en artikel om de bedste skilande i Europa, hvor vi sneg Danmark ind på en 10. Plads.
Danmark er mere kendt for, at man ikke kan køre på ski og snowboard end omvendt, på trods af vores nordlige placering på verdenskortet.
Vi skriver ofte om at rejse til udlandet, men det bliver mere populært at tage på rejse rundt i det ganske danske land. Når der opstår en nyhed som Copenhill, kan vi ikke lade være med at have fokus på dette.
Info om CopenHill
CopenHill er et yderst innovativt projekt, som er opført på Vindmøllevej 6, 2300 København S. Det tager efter sigende kun omkring 10 minutter at cykle denne tur fra Nyhavn, så man kan sagtens kombinere sin tur til København med denne nye attraktion.
CopenHill er et epicenter for urban mountain sport. Hvad vil det så sige? Det vil sige, at man kan dyrke sport i nogle højder, som man ikke har haft mulighed for at gøre før i Danmark. Her har de blandt andet bygget verdens højeste klatrevæg!
De har delt deres aktiviteter op i fire kategorier:
- Ski og Snowboard
- Løb, Hike & Træning
- Klatring
- Café & Afterski
Hvis du synes, at dette lyder spændende, kan du blandt andet se deres velkomstvideo her.
*Denne artikel er ikke udarbejdet i samarbejde med Copenhill, men blot fordi, at vi her på redaktionen synes, at projektet er utrolig spændende.